Alle børn er inddelt i grupper – stjerner de yngste – sol mellemste – måne de ældste. Børnene flytter som hovedregel gruppe efter sommerferien, dog ses der ikke kun på alder men også på barnets udvikling. Gruppeopdelingen gør, at vi kan målrette legerelationer, aktiviteter og ture ud af huset til barnets alder og udvikling.
I børnehaven skal børnene kun medbringe madpakker mandag og tirsdag da vi onsdag, torsdag og fredag har madordning.
Maden laves i køkkenet på skolen. Vores madordning ligger vægt på fællesskab, det gode måltid og madmod.
Lad barnet selv sætte madkassen i køleskabet. Vi opfordrer til en sund og velnærende madpakke. Slik og drikkevarer såsom saftevand, juice m.m. er forbudt i madpakken. Når vi spiser madpakker spiser stjernerne sammen og sol og måne sammen. Alle børn har en fast plads, der synges madsang inden spisning og der holdes ca. 2-3 min. stilletid i spisesituationen.
Til jul har vi julefrokost hvor hvert barn skal medbringe noget. Rent praktisk foregår det på den måde, at børnene trækker en seddel som hænges op og der kan i se hvad i skal medbringe.
Børnene får frugt og brød formiddag og eftermiddag. Børnene involveres i at lave frugt og fylde kopper m.m. på rullebordet. Børnene samles alle til formiddagsmad. Her har børnene faste pladser og får på hvert bord frugt, brød og vand som de skal sende rundt til hinanden. Der er stilletid ca. 2-3 min. for at tilgodese at alle kan koncentrere sig om at få spist og få ro i hoved og krop. Efter stilletiden fortæller en af de voksne hvad vi skal i dag og der sættes piktogrammer på tavlen så børnene selv kan følge med. Eftermiddagsfrugten foregår enten i køkkenet eller udenfor afhængig af vejret og årstiden. Her kan børnene komme når de har tid i deres leg og når der er plads til flere. Denne struktur har vi valgt for ikke at afbryde børnene i deres lege. Vi er opmærksomme på at alle børn blive tilbudt eftermiddagsmad.
Vi er hver dag ude på legepladsen. Da vi er certificeret DGI har vi fokus på bevægelsen og udvælger månedligt nye lege som vi leger sammen med børnene.
Med udgangspunkt i den nye styrkede pædagogiske læreplan har vi også fokus på den læring som sker på legepladsen under den frie leg. På legepladsen øver barnet sig i turtagning, grovmotorik, sprog, sociale kompetencer m.m. Det vil vi synliggøre for jer på whiteboard tavlen ved at beskrive læringen frem for aktiviteten.
Hver torsdag formiddag fra kl. 9.40 – 11.15 har vi skolegården. Denne dag må børnene gerne have egne cykler med. Er det to hjulede cykler skal der i skolegården anvendes cykelhjelm. Børnene må også bruge egne cykler på legepladsen, men af fare for at hænge fast i træer m.m. må de ikke anvende cykelhjelm her.
Området
Nede bag skolen bruger vi legepladsen, abeskoven, kælkebakken, rutcherøret, bmx banen, fodboldbanen, multibanen. Vi går ture til købmanden hvor børnene hjælper med at handle og vi trækker Rulle Marie med til varerne. Vi går på stadion og spiller fodbold, løber på bakken, bruger legepladsen og spiser madpakker ved klubhuset. Vi bruger vores 9 personers bus til at tage på ture i mindre grupper. Det kan være til Isenbjerg, legeplads i Ejstrupholm, bibilioteket m.m.
Da vi oplever at legetøj hjemmefra skaber konflikter børnene imellem må de kun have legetøj med på legetøjsdage. Sovebørn må dog medbringe bamse eller nuller til middagssøvnen.
På barnets fødselsdag kan I vælge, om fødselsdagen skal holdes i hjemmet eller i institutionen. Vi vil gerne i god tid vide om fødselsdagen skal holdes i hjemmet, da vi skal booke bussen. Barnet må i samråd med personalet medbringe mad eller lign. til sin gruppe. Vi opfordrer til, at der serveres sunde ting uden for meget sukker.
Kl. 06:15 åbner institutionen og vi tager imod børnene ovre i køkkenet. Om morgenen og indtil kl. 7.35 passes børnehavebørn og SFO børn samlet. Fra kl. 6.15-7.15 er der kun et personale på arbejde.
Frem til klokken 07:30 er der mulighed for at få morgenmad, som vi spiser sammen i køkkenet.
Der lægges vægt på en hyggelig og rolig morgenstund, hvor det er vigtigt at få sagt god morgen/farvel til hinanden.
Hvis jeres barn har været ked af det når I siger farvel, er I altid velkomne til at ringe for at høre, hvordan det går.
Kl. 7.35 sendes de store i skole
Ca. kl. 9 får børnehavebørnene formiddagsmad. Se nærmere beskrivelse herom i punktet formiddags og eftermiddagsmad.
I tidsrummet herimellem foregår der aktiviteter og ture ud af huset. Skal børnene være her til en bestemt tid skriver vi det på opslagstavlen eller i måneds aktivitetsplanen som sendes ud på intra og kan ses på hjemmesiden.
Ca. kl. 11 spiser vi madpakker. Mandag og onsdag holdes rundkreds fordelt i grupperne. Fredag holdes samlet rundkreds. I rundkreds synger vi og tager forskellige aktuelle emner op.
Ca.kl. 14 er der eftermiddagsmad
Om eftermiddagen leger vi ude eller inde, afhængig af hvad der optager børnene.
Ca. kl. 16 kommer SFO børnene over i børnehaven og passes samlet indtil lukketid kl. 16.45. Om fredagen samles vi kl. 15.
Når barnet bliver hentet, vil vi gerne, at I kommer og siger farvel. På vores opslagstavle, kan I se hvad der er sket i løbet af dagen. Se også gerne vores billeder på skærmen eller opslagstavlen.
I er altid velkomne til at slå jer ned på stuen, og få en snak med os om, hvad der er hændt i løbet af dagen. I er også velkomne til at komme og opleve en dag i børnehuset.
Hvis barnet bliver hentet af andre end de sædvanlige, skal vi have besked, idet vi kun, hvor det er aftalt, må aflevere barnet til andre.
For at gøre overgangen så blid og tryg som muligt, er kommende skolebørn fra vores egen børnehave hvert år fra uge 8 på besøg i 0. klasse to lektioner om ugen, samt besøg i SFO’en 1 eftermiddag om ugen. Børnehavebørn udefra inviteret også på et besøg i skole og SFO. På den måde lærer børnene skolens lokaler, voksne, strukturer og regler at kende inden skolestart.
Da vi er en lille organisation med kort afstand mellem SFO og børnehave, giver vi også mulighed for, at børnene fortsat kan lege med sammen på tværs af årgange. Det gør vi for, at venner på tværs af årgange fortsat kan bibeholde en relation selvom nogle går i skole og andre i børnehave. Det giver også god mening i forhold til vores sammenlæsning af 2 klasser.